And i airfryer til mortensaften. Det lyder måske som en genvej, men det er en rigtig god måde at lave den på — den varme luft rammer anden fra alle sider, så fedtet smelter ud og skindet tørrer op.
Risten skal ud af kurven. I stedet ligger hvidløg, æble, kanelstænger, peberkorn og laurbær i bunden, og anden står oven på det hele. Krydderierne damper op i kødet undervejs.
Gem væsken i bunden, når anden kommer op. Den har fået smag af både and, æble og krydderier og er basen til sovsen.
Ingredienser
Anden
-
And (ca. 2-2,5 kg)1
-
Groft salt2 spsk.
I kurven
-
Helt hvidløg1
-
Æbler2
-
Kanelstænger2
-
Hele peberkorn1 tsk.
-
Laurbærblade3
Fremgangsmåde
-
Fjern risten fra kurven
Tag risten ud af kurven i din DualFry Fusion Airfryer, så anden kan stå direkte på bunden.
-
Læg hvidløg, æble og krydderier i bunden
Del hvidløget på tværs og æblerne i både, og fordel dem i bunden af kurven sammen med kanelstænger, peberkorn og laurbærblade.
-
Dup anden af og salt den godt
Tag indmaden ud af anden og dup den grundigt af ind- og udvendigt med køkkenrulle. Tørt skind er hele forudsætningen for sprødt skind. Gnid derefter anden godt med salt.
-
Steg anden halvanden time ved 180 grader
Læg anden oven på æble og krydderier med brystet opad og steg den ved 180 grader i halvanden time.
-
Tjek kernetemperaturen
Mål kernetemperaturen inde ved lårbenet uden at ramme knoglen. Anden skal have 75 grader i midten, og der må ikke komme rød saft ud. Er den ikke nået derop, giver du den 10 minutter mere ad gangen og måler igen.
-
Lad anden hvile og gem væsken
Flyt anden over på et skærebræt og lad den hvile utildækket, før du parterer den. Si imens væsken fra bunden af kurven — den er basen til den brune andesovs. Server anden med hjemmelavet rødkål og brunede kartofler.
















