Det her er en af mine absolutte favoritter. Den fungerer lige godt på en helt almindelig hverdag, som når hele familien pludselig ender i køkkenet og vil være med.
Hemmeligheden i kødbollerne er panko og fløde. Det blandes sammen til noget, der minder om modellervoks, og røres i farsen. Det holder på fugten under stegningen, så bollerne bliver saftige i stedet for faste.
Men det, der for alvor gør forskellen, er tomatsaucen. Jeg bruger Mutti polpa — solmodne tomater, høstet i sæson og forarbejdet kort efter, uden tilsætningsstoffer eller tilsat sukker. Når saucen kun består af tomater, løg og krydderier, kan man smage forskellen på en god og en middelmådig dåse.
Ingredienser
Kødbollerne
-
Hakket kalv og flæsk500 g
-
Panko50 g
-
Fløde1 dl
-
Løg1
-
Hvidløg2 fed
-
Grovkornet sennep1 spsk.
-
Spidskommen1 tsk.
-
Løgpulver1 tsk.
-
Røget paprika1 tsk.
-
Sellerisalt1 tsk.
-
Frisk timian1 spsk.
-
Friskkværnet peber
Tomatsaucen
-
Olivenolie til stegning
-
Løg1
-
Hvidløg2 fed
-
Dobbeltkoncentreret tomatpuré2 spsk.
-
Mutti polpa (400 g)1 dåse
-
Grovkornet sennep1 spsk.
-
Spidskommen1 tsk.
-
Løgpulver1 tsk.
-
Røget paprika1 tsk.
-
Sellerisalt1 tsk.
-
Stilkene fra 1 potte basilikum
-
Kviste frisk timian2
Fremgangsmåde
-
Lav panko-flødeblandingen
Bland panko og fløde i en skål og lad det stå i 10 minutter. Det skal blive til en sammenhængende masse, der minder om modellervoks. Det er den, der holder på fugten i bollerne.
-
Rør farsen sammen
Riv eller hak løg og hvidløg helt fint med en kokkekniv. Kom det i farsen sammen med sennep, spidskommen, løgpulver, røget paprika, sellerisalt, timian og peber. Rør panko-flødeblandingen i til sidst, og ælt farsen godt sammen.
-
Rul bollerne og steg dem gyldne
Rul farsen til boller på størrelse med en valnød. Brun dem i olivenolie på en Hybrid stegepande, til de har farve hele vejen rundt. De skal ikke steges igennem her — de bliver færdige i saucen. Sæt dem til side.
-
Svits løg, hvidløg og tomatpuré
Snit løg og hvidløg og svits dem bløde i olivenolie i en gryde. Tilsæt tomatpuréen og rist den af i et par minutter under omrøring, til den bliver mørkere og mister den rå smag.
-
Kog saucen med tomater og krydderier
Hæld Mutti polpaen i og rør sennep, spidskommen, løgpulver, røget paprika og sellerisalt i. Læg basilikumstilkene og timiankvistene ned i saucen og lad den simre ved svag varme i 15 minutter.
-
Lad kødbollerne simre færdig i saucen
Læg kødbollerne ned i saucen og lad dem simre med i yderligere 15-20 minutter, til de er gennemstegte. Fisk basilikumstilke og timiankviste op, smag saucen til, og server.
Tips & noter
Næring
- Kalorier
- 520 kcal
- Protein
- 26 g
- Kulhydrater
- 18 g
- Fedt
- 37 g

















