Guide: Sådan vælger du den rigtige størrelse stegepande

Hybrid Bradepande & Stegeplade Guides |af Casper Sobczyk

Sådan vælger du den rigtige størrelse stegepande

Det er et af de spørgsmål jeg får tit, og svaret afhænger egentlig bare af hvad du laver mad til og hvordan du foretrækker at lave mad. Her er min guide til at finde den rigtige størrelse.

Stegepanderne

ø20 – den lille
Perfekt til dig der laver mad til én. Steger du et enkelt æg, laver en omelet til dig selv eller bare skal bruge en lille pande til saucer, er ø20 dit valg. Den er også oplagt som ekstra pande når du laver mad til flere og har brug for en pande mere på komfuret.

ø24 – den klassiske
Det er her de fleste lander, og det er ikke uden grund. ø24 er en rigtig god hverdagspande — stor nok til at lave mad til to, lille nok til at den ikke fylder det hele. Steger du kyllingebryst, laver pasta med sauce eller bare en hurtig hverdagsret, er det den her du griber efter.

ø28 – den store hverdagspande
Er du to-tre personer i husstanden, eller kan du godt lide at have god plads på panden, så er ø28 det rigtige valg. Du kan sagtens lave mad til to i en ø24, men med en ø28 får du lidt mere luft og kan stege mere ad gangen uden at panden bliver overfyldt.

ø32 – familiepanden
Er I fire eller flere mennesker, er ø32 din ven. Den dækker det meste af komfuret og giver dig masser af plads til at lave mad til hele familien på én gang. Den er også perfekt hvis du kan lide at stege store stykker kød eller lave retter der kræver meget plads.

Andre pander

Pandekagepanden
Til dig der vil have flotte, jævnt stegte pandekager hver gang. Den lave kant gør det nemt at vende dem, og belægningen sikrer at de slipper uden problemer. Den fungerer selvfølgelig også til meget mere end pandekager — men det er det den er lavet til. Og den gør det godt.

Wok panden
Til dig der elsker asiatisk mad, lynstegning og høj varme. Den høje kant gør det nemt at vende og røre i maden uden at det ryger ud over det hele, og den spidse bund samler varmen i midten så du får den intense varme der skal til for at lave ægte wok mad. Perfekt til nudler, ris, grøntsager og alt hvad der skal gå stærkt.

Sauterpanden
En hybrid mellem en stegepande og en gryde — fantastisk til retter der både skal steges og simre. Tænk kødboller i tomatsauce, kylling i flødesauce eller grøntsager der skal have lidt tid. Den høje kant betyder at du kan have mere væske i uden at det skvulper ud, og du kan sagtens bruge den som en lille gryde hvis det er nødvendigt.

Bradepanden 32x26,5x5,5 cm
Lavet til ovnen, men kan også bruges direkte på komfuret — og den dækker to blus på én gang. Perfekt til større stege, hele kyllinger eller når du skal brune noget af inden det ryger i ovnen. Også oplagt til når du laver mad til mange mennesker og har brug for ekstra plads.

Lille bradepande 25x20x4,5 cm
Samme princip som den store bradepande, men i en mere håndterbar størrelse. Perfekt til dig der bager for to-tre personer, laver en lille kylling eller en portion rodfrugter i ovnen. Den passer på ét blus og er meget nemmere at have med at gøre i hverdagen end den store. Et godt valg hvis du sjældent laver mad til mange, men stadig vil have fordelene ved at kunne gå fra komfur til ovn i én bevægelse.

Bradepanden med høje kanter 32x26,5x8 cm
Den høje kant gør en stor forskel når du laver retter med meget væske eller sauce. Tænk lasagne, gratiner, langtidsstegt svinekød eller en saftig kylling der afgiver masser af stegesky. Kanterne holder alt på plads og gør det nemt at øse over kødet undervejs. Den er også oplagt til bagning — brownies, kage eller focaccia — hvor du har brug for en fast form der holder formen i ovnen.

Stegepladen 45x26,5x2,7 cm
Til dig der vil have den ultimative stegeflade. Den dækker to blus ligesom bradepanden, men er flad og bred — perfekt til pandekager, bacon, toast og alt hvad der kræver en stor jævn overflade. Vil du lave morgenmad til hele familien på én gang, er det den her du skal have fat i.

Sådan rengør du undersiden af din pande

Det mørke, klistrede lag under panden er ikke snavs, du har overset. Det er fedt og oliestænk der er brændt fast lag på lag, hver gang panden har været varm. Det sidder så hårdt, at ingen svamp i verden får det af alene - det skal blødes op først. Her er to metoder. Den første er den grundigste, den anden bruger du, hvis panden ikke kan være i ovnen. Metode 1: I ovnen 1) Sæt panden i ovnen med bunden opad, og sprøjt grill- og ovnrens ud over hele undersiden, så den er dækket. Varm i 30 minutter. 2) Tag panden ud — brug grillhandsker, den er brandvarm — og lad den køle af, til du kan holde på den. Skrub så med en mirakelsvamp eller en grov svamp, denne gang med almindelige gummihandsker på. Det meste skulle gerne give slip uden særlig meget kraft. 3) Skyl grundigt bagefter med varmt vand. Der må ikke sidde rester af rens tilbage. Metode 2: På kogepladen 1) Varm panden op ved middel varme i 5-10 minutter. 2) Tag den af blusset, og sprøjt ovn- og grillrens på undersiden mens den stadig er lun. Lad det sidde i fem minutter, og skrub med en grov svamp eller min mirakelsvamp. Skyl af til sidst. Er der stadig mørke skygger tilbage, tager du bare en omgang mere. Tre ting du skal være opmærksom på Varmen og rensen skal ikke mødes, mens du sprøjter. Tag altid panden af blusset først, og sprøjt aldrig ind i en tændt ovn — dampene fra et basisk rengøringsmiddel bliver kraftige, når de rammer noget rygende varmt. Luk et vindue op, og brug handsker hele vejen igennem. Det er et stærkt produkt, og det er hverken rart på huden eller at stå og indånde over. Vigtigt: hold rensen væk fra stegefladen Grill- og ovnrens hører til på undersiden. Den er basisk og angriber non stick-belægninger — det viser sig som matte pletter og mad der begynder at hænge fast, og det kan ikke rettes igen. På støbejern fjerner den det indbrændte fedtlag, du har bygget op. Vend derfor altid panden med bunden opad inden du sprøjter, og sprøjt i korte tryk tæt på, så det ikke driver ned over kanten. Rammer du alligevel stegefladen, så tør af med det samme og skyl efter — det er den langvarige kontakt, der gør skade. Realistiske forventninger En pande, der har kørt i flere år, bliver ikke som ny efter én omgang. Gentag hellere behandlingen to-tre gange end at skrubbe hårdere. Og en del af den mørke farve kan sidde i selve metallet — det er misfarvning, ikke snavs, og det går ikke af.

Lær mere

Universal Affedter - 5 ting du kan bruge den til

Fedt fra madlavning er luftbåret og lægger sig overalt i køkkenet. Med universal affedteren opløses det lynhurtigt, og køkkenrengøringen går så meget hurtigere. Her er 5 bud på, hvad du kan bruge din universal affedter til: 1. Kogepladen Det, der sætter sig på en kogeplade, er ikke madrester — det er fedtstænk, der har fået lov at brænde let fast. Sprøjt affedteren på den kolde plade, lad den stå et minut, og tør af med en fugtig klud. Den slørede hinde, du ellers bare flytter rundt på med en karklud, forsvinder. 2. Køkkenskabslåger Især dem omkring komfuret og lige under emhætten. Fedtet fra madlavningen lægger sig i luften og sætter sig som en tynd, klistret film, der samler fingeraftryk. Sprøjt på en klud frem for direkte på lågen, og tør af. Gå efter håndtagene og kanten omkring greb — det er dér, det sidder værst. 3. Emhætten Både den blanke overflade udenpå og undersiden, hvor filtrene sidder. Undersiden bliver overraskende fedtet, uden man lægger mærke til det, før man kører en klud hen over den. 4. Bordplader og fliser bag komfuret Stænk fra en pande når længere ud, end man tror. Affedteren tager det uden at man skal skrubbe — vigtigt på fliser, hvor fugerne ellers bliver slidt. 5. Køleskabet udvendigt Rustfrit stål og lakerede fronter samler fedtfingre hele dagen. Sprøjt på kluden, tør med i stålets retning, og gå efter med en tør klud. Så slipper du for striber. Værd at vide Sprøjt på kluden i stedet for direkte på fladen, når du arbejder på lodrette ting som låger og skabe — så løber det ikke ned og efterlader spor. Universal affedteren er mildere end min grill- og ovnrens og kan bruges på langt flere overflader, men test stadig et lille sted først på behandlet træ, malede flader og blanke lakerede overflader. Og tør altid efter med en fugtig klud på steder, du rører ved eller lægger mad på.

Lær mere

Slibning af Damaskus Knivserien: Sådan gør du

Damaskusstål er hårdere end almindeligt køkkenstål. Det holder skarpheden længere, men æggen er sprødere — den bøjer ikke, den knækker. Derfor skal du behandle den lidt anderledes. Mønsteret er kun de yderste lag. Selve æggen er den hårde kerne indeni, så du sliber aldrig mønsteret væk så længe du holder dig til æggen. Til hverdag: keramisk slibestav Kniven bliver sløv længe før der er slidt stål af — æggen lægger sig bare en anelse skæv. En keramisk stav retter den op igen. Hold staven lodret mod skærebrættet, læg kniven an i cirka 15 grader, og træk den ned og mod dig fra hæl til spids. Fire-fem gange på hver side, let hånd. Gør det hver anden-tredje gang du bruger kniven. Når den faktisk er sløv: slibesten Hjælper staven ikke længere, er der slidt stål af, og så skal der en sten til. Diamant bider godt på hårdt stål og skal ikke udjævnes undervejs. En kombinationssten med grov og fin side er rigeligt. Læg stenen på et fugtigt klæde. Samme flade vinkel, skub kniven fremad væk fra dig, hæl til spids. Bliv på den ene side til du kan mærke en fin grat på bagsiden af æggen, vend så kniven. Slut af med et par lette træk på den fine side. Det vigtigste Skær på træ eller plast, aldrig glas eller sten. Vask i hånden og tør straks af. Og lad være med at smide kniven løst i en skuffe. De tre ting gør mere for skarpheden end nogen sliber.

Lær mere

Se alle guides