Gå til indhold

Julegaver kan byttes til 31. januar

1-3 dages levering

Fri fragt over 999,-

4,4 stjerner ud af 200.000 kunder

Risengrød der ikke brænder på – sådan undgår du fastbrændt grød i bunden

Risengrød der ikke brænder på – sådan undgår du fastbrændt grød i bunden
Casper Sobczyk
Opdateret 04.11.2026
Forberedelse
5 min
Tilberedning
45 min
Portioner
4 pers.
Køkken
Dansk

Risengrød brænder nemt på i bunden. Her er metoden, der forhindrer det — de rigtige varmetrin, den rigtige gryde og en fast rytme for, hvornår du rører. Opskrift til 4 personer.

Ingredienser

4 pers.

Til servering

Sådan gør du

Fremgangsmåde

  1. Skyl gryden i koldt vand

    Skyl din Hybrid gryde med koldt vand og lad bunden være våd. Det giver en lille ekstra beskyttelse, når mælken kommer i.

  2. Kog ris og vand op ved middelvarme

    Kog grødris og vand op ved middelvarme. Mit blus går til 9, og jeg bruger trin 5 — altså midt imellem. Lad det koge cirka 2 minutter under omrøring, til vandet næsten er suget op. Går det meget langsomt, kan du gå op på trin 6, men så skal du røre hele tiden.

  3. Tilsæt mælken og bring den i kog

    Tilsæt mælken og bring det i kog på trin 5. Rør hele tiden og skrab bunden med grydeskeen fra mine premium køkkenredskaber. Det er her, risikoen er størst, fordi mælken let koger over og sætter sig.

  4. Skru ned på lav varme og læg låg på

    Skru ned på trin 2, altså lav varme, så snart det koger, og læg låg på. Grøden skal kun lige simre. Ser du kraftige bobler, er varmen for høj.

  5. Rør efter en fast rytme

    Rør hvert 5. minut de første 20 minutter og derefter oftere, fordi grøden tykner og brænder lettere mod slutningen. Skrab altid helt ned i bunden og ud i hjørnerne. Begynder det at boble kraftigt, skruer du et trin ned med det samme.

  6. Kog grøden mør og smag til med salt

    Kog grøden i cirka 35-45 minutter i alt, til risene er møre. Smag til med salt til sidst, og server med en klat smør i midten og kanelsukker over.

Gode råd

Tips & noter

Gryden er halvdelen af løsningen. En tyk bund fordeler varmen jævnt, mens en tynd bund giver varme pletter — og det er præcis dér, grøden sætter sig fast.

Skeen betyder også noget. Den skal kunne nå ud i overgangen mellem bund og side, for det er ofte dér, det først brænder på, uden at du opdager det.

Sødmælk er ikke tilfældigt valgt. Jo højere fedtprocent, jo mindre har mælken tendens til at sætte sig i bunden. Skummetmælk brænder markant lettere på.

Sker uheldet alligevel, så hæld grøden over i en ren gryde uden at skrabe i bunden. Så følger den brændte smag ikke med over i resten.

Skal grøden bruges til risalamande, skal den køles helt ned og stå på køl natten over, før fløden røres i.

Udstyret

Brugte produkter

Tilbehør

Passer godt til

Køkkentang
Køkkentang
79 kr
Madpincet, 30 cm
Madpincet, 30 cm
79 kr
Hvad synes du?

Anmeldelser

Ingen anmeldelser endnu – vær den første!

Giv din vurdering
Casper Sobczyk
Om mig
Hej, jeg er Casper Sobczyk

Mit navn er Casper, og jeg er manden bag opskrifterne, panderne og smørbøffen. Jeg voksede op på Bornholm, startede som fejedreng i et restaurantkøkken og blev kok i 2009. I dag deler jeg min passion for god mad gennem opskrifter, produkter og bøger.

Læs mere om min rejse →
Kokkemodus
Risengrød der ikke brænder på – sådan undgår du fastbrændt grød i bunden
Trin 1 af 6

Skyl gryden i koldt vand

Skyl din Hybrid gryde med koldt vand og lad bunden være våd. Det giver en lille ekstra beskyttelse, når mælken kommer i.

Skærmen holdes tændt, mens kokkemodus er åben