Den hårde rod i bunden af et salathoved — de fleste skærer rundt om den. Jeg banker den bare ud.
Bank salathovedet hårdt ned mod skærebrættet med roden nedad. Ét fast slag er nok. Roden løsner sig, og du kan hive den lige ud med fingrene — ingen kniv nødvendig. Resten af salatbladene er klar til at blive skåret med det samme.
Et salathoved og et skærebræt. Det er det.
Viden fortæller dig resten:
Det mørke, klistrede lag under panden er ikke snavs, du har overset. Det er fedt og oliestænk der er brændt fast lag på lag, hver gang panden har været varm. Det sidder så hårdt, at ingen svamp i verden får det af alene - det skal blødes op først. Her er to metoder. Den første er den grundigste, den anden bruger du, hvis panden ikke kan være i ovnen. Metode 1: I ovnen 1) Sæt panden i ovnen med bunden opad, og sprøjt grill- og ovnrens ud over hele undersiden, så den er dækket. Varm i 30 minutter. 2) Tag panden ud — brug grillhandsker, den er brandvarm — og lad den køle af, til du kan holde på den. Skrub så med en mirakelsvamp eller en grov svamp, denne gang med almindelige gummihandsker på. Det meste skulle gerne give slip uden særlig meget kraft. 3) Skyl grundigt bagefter med varmt vand. Der må ikke sidde rester af rens tilbage. Metode 2: På kogepladen 1) Varm panden op ved middel varme i 5-10 minutter. 2) Tag den af blusset, og sprøjt ovn- og grillrens på undersiden mens den stadig er lun. Lad det sidde i fem minutter, og skrub med en grov svamp eller min mirakelsvamp. Skyl af til sidst. Er der stadig mørke skygger tilbage, tager du bare en omgang mere. Tre ting du skal være opmærksom på Varmen og rensen skal ikke mødes, mens du sprøjter. Tag altid panden af blusset først, og sprøjt aldrig ind i en tændt ovn — dampene fra et basisk rengøringsmiddel bliver kraftige, når de rammer noget rygende varmt. Luk et vindue op, og brug handsker hele vejen igennem. Det er et stærkt produkt, og det er hverken rart på huden eller at stå og indånde over. Vigtigt: hold rensen væk fra stegefladen Grill- og ovnrens hører til på undersiden. Den er basisk og angriber non stick-belægninger — det viser sig som matte pletter og mad der begynder at hænge fast, og det kan ikke rettes igen. På støbejern fjerner den det indbrændte fedtlag, du har bygget op. Vend derfor altid panden med bunden opad inden du sprøjter, og sprøjt i korte tryk tæt på, så det ikke driver ned over kanten. Rammer du alligevel stegefladen, så tør af med det samme og skyl efter — det er den langvarige kontakt, der gør skade. Realistiske forventninger En pande, der har kørt i flere år, bliver ikke som ny efter én omgang. Gentag hellere behandlingen to-tre gange end at skrubbe hårdere. Og en del af den mørke farve kan sidde i selve metallet — det er misfarvning, ikke snavs, og det går ikke af.
Lær mere
Fedt fra madlavning er luftbåret og lægger sig overalt i køkkenet. Med universal affedteren opløses det lynhurtigt, og køkkenrengøringen går så meget hurtigere. Her er 5 bud på, hvad du kan bruge din universal affedter til: 1. Kogepladen Det, der sætter sig på en kogeplade, er ikke madrester — det er fedtstænk, der har fået lov at brænde let fast. Sprøjt affedteren på den kolde plade, lad den stå et minut, og tør af med en fugtig klud. Den slørede hinde, du ellers bare flytter rundt på med en karklud, forsvinder. 2. Køkkenskabslåger Især dem omkring komfuret og lige under emhætten. Fedtet fra madlavningen lægger sig i luften og sætter sig som en tynd, klistret film, der samler fingeraftryk. Sprøjt på en klud frem for direkte på lågen, og tør af. Gå efter håndtagene og kanten omkring greb — det er dér, det sidder værst. 3. Emhætten Både den blanke overflade udenpå og undersiden, hvor filtrene sidder. Undersiden bliver overraskende fedtet, uden man lægger mærke til det, før man kører en klud hen over den. 4. Bordplader og fliser bag komfuret Stænk fra en pande når længere ud, end man tror. Affedteren tager det uden at man skal skrubbe — vigtigt på fliser, hvor fugerne ellers bliver slidt. 5. Køleskabet udvendigt Rustfrit stål og lakerede fronter samler fedtfingre hele dagen. Sprøjt på kluden, tør med i stålets retning, og gå efter med en tør klud. Så slipper du for striber. Værd at vide Sprøjt på kluden i stedet for direkte på fladen, når du arbejder på lodrette ting som låger og skabe — så løber det ikke ned og efterlader spor. Universal affedteren er mildere end min grill- og ovnrens og kan bruges på langt flere overflader, men test stadig et lille sted først på behandlet træ, malede flader og blanke lakerede overflader. Og tør altid efter med en fugtig klud på steder, du rører ved eller lægger mad på.
Lær mere
Damaskusstål er hårdere end almindeligt køkkenstål. Det holder skarpheden længere, men æggen er sprødere — den bøjer ikke, den knækker. Derfor skal du behandle den lidt anderledes. Mønsteret er kun de yderste lag. Selve æggen er den hårde kerne indeni, så du sliber aldrig mønsteret væk så længe du holder dig til æggen. Til hverdag: keramisk slibestav Kniven bliver sløv længe før der er slidt stål af — æggen lægger sig bare en anelse skæv. En keramisk stav retter den op igen. Hold staven lodret mod skærebrættet, læg kniven an i cirka 15 grader, og træk den ned og mod dig fra hæl til spids. Fire-fem gange på hver side, let hånd. Gør det hver anden-tredje gang du bruger kniven. Når den faktisk er sløv: slibesten Hjælper staven ikke længere, er der slidt stål af, og så skal der en sten til. Diamant bider godt på hårdt stål og skal ikke udjævnes undervejs. En kombinationssten med grov og fin side er rigeligt. Læg stenen på et fugtigt klæde. Samme flade vinkel, skub kniven fremad væk fra dig, hæl til spids. Bliv på den ene side til du kan mærke en fin grat på bagsiden af æggen, vend så kniven. Slut af med et par lette træk på den fine side. Det vigtigste Skær på træ eller plast, aldrig glas eller sten. Vask i hånden og tør straks af. Og lad være med at smide kniven løst i en skuffe. De tre ting gør mere for skarpheden end nogen sliber.
Lær mere
Din indkøbskurv er i øjeblikket tom.
Usikker på hvor du skal begynde?
Prøv disse kollektioner
