Ingredienser
Rösti
-
Faste kartofler1,5 kg
-
Løg2
-
Hvidløg3 fed
-
Smør40 g
-
Olie3 spsk.
-
Kviste timian6
-
Smør i klatter50 g
-
Salt og peber
Til servering
-
Røget laks300 g
-
Cremefraiche 38 %3 dl
-
Purløg1 bundt
Fremgangsmåde
-
Riv kartoflerne
Skræl kartoflerne, og riv dem i strimler på et groft rivejern. Pres så meget væske ud af dem som muligt – fx i et rent viskestykke. Kom dem i en skål, og krydr med salt og peber.
-
Bland med løg og hvidløg
Snit løg og hvidløg fint, kom dem i skålen med kartoflerne, og bland det godt rundt.
-
Kom röstien i panden
Smelt smør og olie på en ovnfast Hybrid stegepande, og tilsæt timian. Hæld kartoffelblandingen i panden, og tryk den jævnt ud.
-
Bag i ovnen
Sæt panden i ovnen, og bag röstien ved 180 grader i 35 minutter.
-
Steg af på blusset
Tag panden ud af ovnen, og sæt den på blusset ved middel varme. Steg röstien af, til bunden er gylden og sprød.
-
Vend og steg færdig
Vend röstien på hovedet ud på en stor tallerken, og lad den glide tilbage i panden, så den stegte side vender opad. Fordel 4–5 smørklatter rundt i kanten af panden, så smørret glider ind under röstien. Læg et glaslåg på, og steg den anden side gylden ved middel varme.
-
Server
Server röstien med røget laks, cremefraiche og hakket purløg. Velbekomme!
Tips & noter
Næring
- Kalorier
- 645 kcal
- Protein
- 17 g
- Kulhydrater
- 48 g
- Fedt
- 43 g















