Honningsnitter Deluxe – med appelsinsmørcreme og chokoladeganache
Honningsnitter i festudgave med appelsinsmørcreme, abrikosmarmelade og blank chokoladeganache. Ser ud af meget mere, end de kræver.
Ingredienser
- Honningkagebund
- Smør 100 g
- Honning 210 g
- Brun farin 150 g
- Hvedemel 225 g
- Tsk. natron 1½
- Tsk. kanel 2
- Tsk. vaniljesukker 1
- Tsk. kardemomme ½
- Tsk. stødt ingefær 1
- Tsk. stødt nellike 0,3
- Nip salt 1
- Kærnemælk eller yoghurt 175 g
- Æg 1
- Appelsin-smørcreme
- Blødt smør 100 g
- Flormelis 125 g
- Tsk. vaniljesukker ½
- Mascarpone 200 g
- Skal og saft af 1 appelsin
- Fyld og topping
- Abrikosmarmelade
- Mørk chokolade 120 g
- Fløde 120 g
- Sirup eller glukose 10 g
Sådan gør du
-
Bag honningkagebunden
Smelt smør, honning og brun farin sammen ved svag varme. Rør mel, natron, kanel, vaniljesukker, kardemomme, ingefær, nellike og salt i. Tilsæt æg og kærnemælk og pisk til en glat dej. Hæld dejen i en form beklædt med bagepapir og bag ved 175 grader i 20-25 minutter.
-
Lad bunden køle helt af
Lad bunden køle helt af i formen, cirka 2 timer. Den skal være gennemkølt, før du deler den — ellers smuldrer den. Har du tid, kan du med fordel bage bunden dagen før.
-
Pisk appelsin-smørcremen
Pisk blødt smør, flormelis og vaniljesukker luftigt. Rør mascarponen i med en let hånd — pisker du for længe, skiller cremen. Vend til sidst appelsinsaft og revet appelsinskal i.
-
Saml kagen og sæt den på køl
Del bunden i to lag på langs. Smør appelsincremen på den nederste halvdel og abrikosmarmeladen på undersiden af den øverste. Læg lagene sammen og sæt kagen på køl i mindst en time, så cremen bliver fast.
-
Lav chokoladeganachen
Kog fløde og sirup op og hæld det over den hakkede chokolade. Vent 30 sekunder, og rør derefter roligt til ganachen er blank og ensartet. Smør den ud over toppen og lad den sætte sig i cirka 30 minutter.
-
Skær snitterne ud
Skær kagen ud i snitter med en varm, tør kniv — så bliver kanterne rene. Og så er der honningsnitte 2.0 på bordet.
Anmeldelser
Ingen anmeldelser endnu — vær den første!
Giv din vurdering
Brugte produkter
2 Hybrid Gryder: Gryde 24 cm og Gryde 28 cm
Relaterede opskrifter
Om mig
Mit navn er Casper, og jeg er manden bag opskrifterne, panderne og smørbøffen.
Jeg blev født i 1988 og voksede op på Bornholm, hvor kærligheden til mad og råvarer blev grundlagt.
Min rejse begyndte som fejedreng i et restaurantkøkken – og siden da har jeg ikke set mig tilbage. Jeg blev kok i 2009 og har siden åbnet to egne restauranter.
I 2018 opfandt jeg Smørbøffen ved et tilfælde. Den blev en viral succes og banede vejen for tv, bøger og min egen udstyrskollektion.
I dag deler jeg min passion for god mad gennem opskrifter, produkter og bøger – og håber at inspirere dig i dit eget køkken.




