Gå til indhold

1-3 dages levering

Fri fragt over 999,-

4,4 stjerner ud af 200.000 kunder

Fastelavnsboller med hindbærskum og syltetøj

Fastelavnsboller med hindbærskum og syltetøj
Casper Sobczyk
Opdateret 14.10.2026
Forberedelse
45 min
Tilberedning
45 min
Antal
20 stk
Køkken
Dansk

Nem opskrift på lækre fastelavnsboller med hindbærskum og syltetøj. Bløde boller fyldt med cremet hindbærskum og en klat hindbærmarmelade – ca. 20 stk.

Ingredienser

20 stk

Boller

Hindbærskum

Til servering

Sådan gør du

Fremgangsmåde

  1. Lav dejen

    Lun mælken, og opløs gæren i den. Tilsæt salt, sukker, det sammenpiskede æg og olien. Tilsæt melet lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen – gerne i en røremaskine. Det er ikke sikkert, du skal bruge alt melet. Dejen skal være lidt klistret, men tilsæt lidt ekstra mel, hvis den er for flydende.

  2. Lad dejen hæve

    Dæk skålen med et viskestykke, og lad dejen hæve et lunt sted til dobbelt størrelse – cirka 1 time.

  3. Form bollerne

    Drys bordet med lidt mel, og tag dejen ud af skålen. Vej dejen af i stykker på cirka 70 g, og tril dem til runde boller.

  4. Efterhæv og pensl

    Læg bollerne på bagepapir, og lad dem efterhæve i 30 minutter. Pensl dem med sammenpisket æg.

  5. Bag bollerne

    Bag bollerne i din DualFry airfryer ved 160 grader i cirka 13–15 minutter. Bag dem i hold med lidt afstand imellem, så de kan hæve. Du kan også bage dem tæt på en bageplade i ovnen ved 200 grader varmluft i 13–15 minutter. Lad bollerne køle helt af.

  6. Lav hindbærcoulis

    Bring de frosne hindbær og sukkeret i kog i en lille Hybrid gryde ved middel varme. Lad det koge ind til en tyk bærcoulis, tag gryden af varmen, og lad coulisen køle helt af.

  7. Pisk hindbærskummet

    Pisk fløden til fast skum, og vend forsigtigt den kolde hindbærcoulis i.

  8. Fyld og server

    Skær toppen af bollerne. Kom hindbærskummet i en sprøjtepose med stjernetyl, og sprøjt det ud på bollerne. Læg 1½ tsk. hindbærmarmelade midt i skummet, sæt låget på, og drys med flormelis. Velbekomme!

Gode råd

Tips & noter

Coulisen skal være helt kold, før den kommer i flødeskummet – ellers falder skummet sammen.

Vil du have et helt glat hindbærskum uden kerner, så si coulisen, inden den køler af.

Bollerne kan bages og fryses i god tid. Tø dem op, og fyld dem samme dag, som de skal spises.

Fyld bollerne lige før servering, så de ikke bliver bløde af skummet.

Pr. person

Næring

Kalorier
445 kcal
Protein
7 g
Kulhydrater
49 g
Fedt
25 g
Udstyret

Brugte produkter

Hvad synes du?

Anmeldelser

Ingen anmeldelser endnu – vær den første!

Giv din vurdering
Casper Sobczyk
Om mig
Hej, jeg er Casper Sobczyk

Mit navn er Casper, og jeg er manden bag opskrifterne, panderne og smørbøffen. Jeg voksede op på Bornholm, startede som fejedreng i et restaurantkøkken og blev kok i 2009. I dag deler jeg min passion for god mad gennem opskrifter, produkter og bøger.

Læs mere om min rejse →
Kokkemodus
Fastelavnsboller med hindbærskum og syltetøj
Trin 1 af 8

Lav dejen

Lun mælken, og opløs gæren i den. Tilsæt salt, sukker, det sammenpiskede æg og olien. Tilsæt melet lidt efter lidt, og ælt dejen godt sammen – gerne i en røremaskine. Det er ikke sikkert, du skal bruge alt melet. Dejen skal være lidt klistret, men tilsæt lidt ekstra mel, hvis den er for flydende.

Skærmen holdes tændt, mens kokkemodus er åben