Pulled Pork i airfryer – langtidsstegt med BBQ-sauce
Klassisk amerikansk pulled pork i airfryeren – mør nakkefilet rubbet med BBQ-krydderier og trukket i hjemmelavet BBQ-sauce. Perfekt til sandwich eller tacos.
Ingredienser
- Nakkefilet 1 kg
- Til BBQ-saucen
- BBQ-sauce 1 dl
- Ketchup 2 dl
- Spsk. brun farin eller mørk muscovadosukker 2
- Tsk. røget paprika 1½
- Tsk. hvidløgspulver 1
- Tsk. fint salt ½
- Tsk. friskkværnet peber ½
- Spsk. fransk æblecidereddike 2
- Spsk. sojasauce 1
- Tsk. chiliflager ½
- Til BBQ-krydderiet
- Tsk. salt 2
- Spsk. BBQ-krydderier 2
- Spsk. sød paprika 2
- Spsk. tørret oregano 1
- Spsk. salt 1
- Tsk. hvidløgspulver 2
- Tsk. røget paprika 2
- Tsk. stødt spidskommen 1
- Tsk. cayennepeber 1
Sådan gør du
-
Lav BBQ-saucen
Bland alle saucens ingredienser i en skål, indtil sukkeret er opløst og massen er sammenhængende. Stil saucen på køl i cirka en time.
-
Lav krydderiet
Bland alle krydderierne til BBQ-rubbet i en lille skål.
-
Marinér kødet
Vend kødet først i 1 dl BBQ-sauce, derefter i BBQ-krydderiet og drys salt på til sidst. Lad gerne kødet marinere i nogle timer.
-
Steg langsomt
Kom kødet i en ovnfast beholder, der passer til airfryeren. Steg i cirka 3 timer ved 160 grader. Vend kødet, når halvdelen af tiden er gået.
-
Træk og servér
Tag kødet ud og riv det fra hinanden med to gafler. Vend det færdige kød i den hjemmelavede BBQ-sauce og smag eventuelt til med mere salt og peber. Velbekomme!
Næring
Pr. person
Pr. 100 g
Anmeldelser
Ingen anmeldelser endnu — vær den første!
Giv din vurdering
Brugte produkter
DualFry Fusion Airfryer 10,5 Liter - 2700W
Dualfry Airfryer 7,5 Liter - 1700W
Kogebog - 100 Airfryer Opskrifter
Om mig
Mit navn er Casper, og jeg er manden bag opskrifterne, panderne og smørbøffen.
Jeg blev født i 1988 og voksede op på Bornholm, hvor kærligheden til mad og råvarer blev grundlagt.
Min rejse begyndte som fejedreng i et restaurantkøkken – og siden da har jeg ikke set mig tilbage. Jeg blev kok i 2009 og har siden åbnet to egne restauranter.
I 2018 opfandt jeg Smørbøffen ved et tilfælde. Den blev en viral succes og banede vejen for tv, bøger og min egen udstyrskollektion.
I dag deler jeg min passion for god mad gennem opskrifter, produkter og bøger – og håber at inspirere dig i dit eget køkken.




