Premium Ismix er lavet til at gøre det nemt at lave hjemmelavet is i ismaskinen. Du skal bare blande, fryse og køre isen i maskinen.
Men selvom det er simpelt, er der et par ting, der ofte går galt. Ikke fordi ismixet er svært at bruge, men fordi små detaljer kan gøre en stor forskel for konsistensen.
Her er de 5 mest almindelige fejl, og hvad du skal gøre i stedet.
1. Blandingen er ikke frossen nok
Den mest almindelige fejl er, at blandingen ikke har fået nok tid i fryseren.
Ismixen skal være helt gennemfrossen, før den kommer i ismaskinen. Hvis den kun er halvfrossen, kan maskinen ikke arbejde ordentligt med den, og resultatet kan blive for blødt, grynet eller ujævnt.
Gør i stedet sådan:
Bland ismixen med mælk eller vand, hæld den i bægeret, og sæt den i fryseren i mindst 16-24 timer. For det bedste resultat anbefaler vi, at den er helt hård og gennemfrossen, før du bruger den.
Et godt tip er at lave flere bægere ad gangen, så du altid har en portion klar i fryseren, når islysten rammer.
2. Pulveret bliver ikke blandet ordentligt ud
Hvis ismixen ikke bliver rørt godt nok sammen med mælk eller vand, kan der ligge pulver eller små klumper i bunden. Det kan påvirke både smagen og konsistensen af den færdige is.
Gør i stedet sådan:
Rør eller pisk blandingen godt igennem fx. med en stavblender eller en mælkeskummer, indtil pulveret er helt opløst. Skrab gerne bunden og siderne af skålen eller bægeret, så du er sikker på, at alt er blandet ordentligt sammen.
Jo mere ensartet blandingen er, jo bedre bliver isen.
3. Bægeret kommer direkte fra fryseren og ind i maskinen
Når bægeret kommer direkte fra fryseren, kan isen være meget hård langs siderne. Det kan gøre det sværere for maskinen at få fat i hele blandingen, især ude i kanten.
Gør i stedet sådan:
Lad bægeret stå på køkkenbordet i cirka 5 minutter, før du sætter det i ismaskinen.
Hvis isen sidder meget hårdt fast i siderne, kan du skylle ydersiden af bægeret under varmt vand i cirka 10 sekunder. Det hjælper isen med at slippe en smule fra siderne, så maskinen nemmere kan arbejde med hele blandingen.
4. Du stopper efter første kørsel
Mange tror, at isen er færdig efter første kørsel. Men første spin kan godt give en lidt smuldret eller tør konsistens, især hvis isen er meget hårdt frossen.
Det betyder ikke, at der er noget galt.
Gør i stedet sådan:
Kør isen igen, hvis den ikke er cremet nok efter første kørsel. Du kan også tilsætte en lille smule mælk, hvis konsistensen virker meget tør, og derefter køre den en ekstra gang.
Til en blød og cremet soft ice-lignende konsistens anbefaler vi programmet Soft Ice.
5. Maskinen bliver ikke rengjort efter brug
Når man først har lavet lækker hjemmelavet is, er det fristende bare at spise den med det samme og glemme rengøringen. Men rester fra isen kan sætte sig i maskinens dele, hvis de ikke bliver rengjort efter brug.
Gør i stedet sådan:
Rengør altid maskinen og de løse dele efter brug. Brug gerne Shaft Clean-funktionen, så maskinen bliver renset korrekt og er klar til næste gang.
Husk også at rengøre låg, kniv og bæger efter anvisningerne i manualen.
Kort opsummeret
For at få det bedste resultat med Premium Ismix skal du:
Blande pulveret godt ud i mælk eller vandFryse blandingen i mindst 16-24 timerLade bægeret stå ude i cirka 5 minutter før brugSkylle ydersiden kort med varmt vand, hvis isen sidder hårdt fastKøre isen igen, hvis den er smuldret efter første kørselBruge Shaft Clean efter brug
Så får du en mere cremet, lækker og ensartet hjemmelavet is hver gang.
Lær mere