Hybridserien – Brugsvejledninger
Hybridserien er skabt til at blive brugt igen og igen – men som alt godt køkkenudstyr har den bedst af den rette pleje og lidt kærlighed undervejs. Her finder du mine guides til at få mest muligt ud af dine gryder og pander. Jeg anbefaler, at du læser manualen grundigt, så du får den bedste start og sikrer, at dit udstyr holder i mange år.
Hybrid guides
Mine bedste tips til brug og vedligeholdelse af hybrid serien
Sådan bruger du din hybrid gryde til risengrød – varmestyring, omrøring og rengøring
Risengrød er den ret, der oftest ender med en brændt gryde. Her får du varmetrinene, rytmen for omrøring og fejlfindingen — så du kan lave grød i din hybrid gryde uden at noget sætter sig i bunden.
Lær mereHybrid stegepanden: Sådan kommer du i gang
Du har købt en hybrid non stick stegepande, og det er fedt. Inden du kaster dig ud i det første måltid, er der lige et par ting der er værd at vide - jeg forklarer det i videoen herunder på få minutter, og jeg lover, det kan gøre en stor forskel for både resultatet og pandens levetid. Det jeg forklarer i videoen, kan du også læse lige her: Giv panden en vask først Start med at vaske panden i varmt vand med lidt opvaskemiddel. Tør den godt af bagefter - enten med en blød klud eller et stykke køkkenrulle. Du kan også smide den i opvaskemaskinen hvis det er nemmere. Smør panden ind inden første brug Det her trin springer mange over, men det er faktisk vigtigt. Påfør et tyndt lag solsikkeolie eller rapsolie på pandens indre overflade, varm den langsomt op på medium varme i et par minutter, og lad den køle af igen. Tør overskydende olie af med køkkenrulle. Nu er panden klar. Én vigtig ting du skal vide om hybrid panden Hybrid serien er lavet i aluminium og rustfrit stål — to materialer der bevæger sig når de udsættes for varme. Det betyder at panden kan virke let skæv eller bule en smule når den ligger på køkkenbordet. Det er helt normalt og den retter sig selv når den varmes op. Daglig brug Hybrid panden fordeler og opvarmer meget hurtigere end en almindelig pande. Medium varme på hybrid panden svarer cirka til høj varme på en almindelig pande. Start lavt og arbejd dig op — så undgår du både at brænde maden og at slide på pandens belægning. Rengøring Det er fristende at skylle panden af med det samme, men giv den tid til at køle ned først. Hvis du absolut ikke kan vente, så brug varmt eller kogende vand — aldrig koldt direkte på en varm pande. Vedligeholdelse Gentag indsmøringsprocessen fra første brug — et tyndt lag olie, langsom opvarmning på medium varme, køl af og tør af. Det giver den nyt liv.
Lær mereTrin for trin: Sådan genopbygger du non-stick på din hybrid stegepande
Sådan genopbygger du non-stick effekten på din pande Har din pande mistet lidt af sin non-stick magi, betyder det altså ikke at den er færdig. Det handler om at give den lidt kærlighed — og det er heldigvis nemmere end du tror. 1. Gør den ordentligt ren førstDet er her de fleste springer for hurtigt henover. Fedtaflejringer der har sat sig fast over tid er næsten altid synderen når non-stick effekten forsvinder. Tag en grov svamp eller ståluld frem og giv den en grundig omgang med varmt sæbevand. Du skal kunne mærke at overfladen er ren - ikke bare se ud som om den er det. Der er forskel. 2. Tør den helt afBrug køkkenrulle og sørg for at der ikke er fugt tilbage inden du går videre. 3. Et tyndt lag oliePåfør et tyndt lag solsikkeolie eller rapsolie med et stykke køkkenrulle. Tyndt er nøgleordet her — det skal ikke flyde rundt i bunden, bare lige dække overfladen. 4. Varm den langsomt opSæt panden på medium varme i et par minutter. Der kommer måske en lille smule røg — det er fint, det er bare olien der sætter sig. 5. Køl af og tør afTag den af varmen, lad den køle helt af og tør overskydende olie af med køkkenrulle. Gentag processen et par gange hvis non-stick effekten ikke er helt tilbage endnu. Kort fortaltDet er ikke raketvidenskab, men det kræver at du gør det ordentligt. Giver du panden den behandling et par gange, vil du mærke forskel.
Lær mere



