Pebermynte is – Frisk mint is med chokolade
Vaniljeis med knuste stykker rittersport pebermynte rørt i – frisk, cremet og lidt som en after eight men bedre. Passer til ét isbæger på 500 ml så det er nemt at skalere op hvis man skal lave til flere.
Ingredienser
- Sødmælk1,5 dl
- Fløde2,5 dl
- Sukker50 g
- Æggeblommer75 g
- Blade husblas2
- Vaniljestang1
- Et nip salt
- Pebermyntechokolade (f.eks. fra Ritter Sport)
Sådan gør du
-
Udblød husblas
Læg husblas i blød i koldt vand i ca. 5–10 minutter.
-
Varm flødebase
Flæk vaniljestangen og skrab kornene ud. Kom vanilje, mælk, fløde og salt i en gryde, og varm op til ca. 80 grader.
-
Pisk æggemasse
Pisk sukker og æggeblommer luftigt i en skål, til massen er lys og cremet.
-
Smelt husblas
Tag flødeblandingen af varmen, og smelt husblas i den varme væske.
-
Temperér æggemasse
Hæld den varme flødeblanding langsomt i æggemassen under konstant omrøring.
-
Tilsæt chokolade og frys
Hæld isbasen i et isbæger, vend grofthakket pebermyntechokolade i, sæt låg på og frys i 16–24 timer, indtil den er helt fast.
-
Klargør og kør
Tag beholderen ud af fryseren og fjern låget. Skyl eventuelt ydersiden kort under varmt vand i 5–10 sekunder. Monter rørepalen i låget til yderbeholderen, og sæt isbeholderen i maskinen, indtil den låser fast. Vælg programmet FULL og derefter ICE CREAM.
-
Re-Spin (justering af konsistens)
Hvis konsistensen ikke er helt cremet, kan du køre en Re-Spin.
Anmeldelser
Giv din vurdering
-
den skal prøves
Brugte produkter
12-i-1 Ismaskine - 600W
2-pak bøtter til 12-i-1 Ismaskine
Hybrid Gryde m. låg Ø24cm - 5L
Relaterede opskrifter
Om mig
Mit navn er Casper, og jeg er manden bag opskrifterne, panderne og smørbøffen.
Jeg blev født i 1988 og voksede op på Bornholm, hvor kærligheden til mad og råvarer blev grundlagt.
Min rejse begyndte som fejedreng i et restaurantkøkken – og siden da har jeg ikke set mig tilbage. Jeg blev kok i 2009 og har siden åbnet to egne restauranter.
I 2018 opfandt jeg Smørbøffen ved et tilfælde. Den blev en viral succes og banede vejen for tv, bøger og min egen udstyrskollektion.
I dag deler jeg min passion for god mad gennem opskrifter, produkter og bøger – og håber at inspirere dig i dit eget køkken.




