
Mad med hjertet først
Jeg hedder Casper, og mit køkken handler om mere end smag - det handler om oprigtighed, gode råvarer og at dele glæden ved mad. Min rejse har ført mig forbi nogle af Danmarks mest kreative køkkener, her lærte jeg at kombinere det klassiske med det utraditionelle, at eksperimentere og aldrig blive tilfreds med bare “godt nok”. Når jeg laver mine produkter, ønsker jeg, at de afspejler den samme passion - noget, du kan mærke hver gang du bruger dem.

Kokkeuddannelsen begynder
Som 18 årig startede jeg på kokkeuddannelsen efter at have haft hænderne i madlavningen i flere år. Det var her jeg for alvor lærte grundlaget, knivene, varmen, stegene og smagene. Og ikke mindst at de små detaljer altid gør en forskel.

Uddannet kok
Jeg blev færdiguddannet kok på Hotel Siemsens Gaard på Bornholm. Det var et øjeblik fyldt med stolthed og samtidig starten på en rejse hvor jeg tog alt det faglige med ud i min egen stil.

Kokkelandsholdet
At komme på kokkelandsholdet var en kæmpe oplevelse. Jeg begyndte at tænke endnu større og arbejde mere med kreativitet, udvikling og idéer der kunne nå bredere ud end bare restaurantkøkkenet.

Smørbøffen
Et skørt eksperiment i køkkenet endte med at blive et viralt fænomen. Smørbøffen tog verden med storm og blev set af over 150 millioner mennesker. Det lærte mig hvor stærkt et enkelt øjeblik i køkkenet kan være og hvor meget mad kan samle folk.

Første kogebog Vintermad
At udgive min første bog var noget helt særligt. Vintermad handler om hjertevarme retter til familien, med tips og inspiration til de kolde måneder. Jeg elsker at kunne dele min passion på en ny måde.

Eget brand og Restaurant Capa
Jeg lancerede mit eget brand med køkkenudstyr, alt fra pander og gryder til airfryere. Samtidig voksede Restaurant Capa, og vi fik endnu flere gæster der ville smage på den rejse jeg har været på. For mig handler det om at samle alt det jeg brænder for i ét univers, både i køkkenet og hjemme hos folk.

Ofte stillede spørgsmål
Hvorfor begyndte du at lave madindhold online?
Hvorfor begyndte du at lave madindhold online?
Jeg elsker at lave mad, men jeg elsker endnu mere at inspirere andre til at kaste sig ud i det selv. Det hele startede med små videoer og opskrifter jeg bare lagde ud for sjov. Pludselig var der millioner af mennesker der så med.
Hvordan kom idéen med smørbøffen?
Hvordan kom idéen med smørbøffen?
Ærligt, det var et eksperiment. Jeg tænkte: “Hvor meget smør kan en bøf egentlig suge?” Så jeg prøvede det af og lagde det op. Resten er historie - og så blev det set af over 150 millioner mennesker.
Hvad er det vigtigste i dit køkken?
Hvad er det vigtigste i dit køkken?
Gode råvarer, godt grej og en ordentlig kniv. Resten kan du faktisk altid arbejde dig omkring.
Hvorfor laver du dit eget køkkenudstyr?
Hvorfor laver du dit eget køkkenudstyr?
Fordi jeg er træt af middelmådigt udstyr der ikke holder. Jeg ville lave noget jeg selv elsker at bruge, og som jeg kan stå 100 procent inde for.
Hvad kan vi forvente fra dig fremover?
Hvad kan vi forvente fra dig fremover?
Endnu flere opskrifter, endnu mere sjov i køkkenet og selvfølgelig nye produkter. Jeg har altid gang i noget - og det bliver kun vildere herfra.

Mad skal være simpelt og sjovt
Jeg har altid ment at køkkenet skal være et sted hvor man har lyst til at være. Det handler ikke om at gøre det perfekt eller at følge regler til punkt og prikke. Det handler om at have det sjovt, smage på tingene og lave mad der bringer folk sammen.
Med mit brand vil jeg give dig værktøjerne til at gøre det endnu lettere - pander, gryder og knive der bare virker, og opskrifter der er lige til at gå til. Ingen unødvendig pynt, bare rå madglæde og udstyr i ordentlig kvalitet.
Hvorfor du vil elske det

Mad skal være sjovt
Jeg laver ikke udstyr til Michelin-kokke men til dig og mig. Køkkenet skal være et sted hvor man hygger sig og får lyst til at lave mad.

Kun det bedste slipper igennem
Jeg gider ikke dårlige produkter. Alt i shoppen er testet og brugt af mig selv - hvis det ikke virker hjemme hos mig, ryger det aldrig videre til dig.

Mere værdi for pengene
Mit mål er at du får udstyr der holder, smager af noget og gør madlavningen nemmere. Ingen smart marketing, bare kvalitet der kan mærkes.